Skab blikfang i dine butiksvinduer med vinduesdekorationer

Dine butiksvinduer eller glasfacader er med til at skabe det første indtryk hos dine kunder, inden de træder ind ad døren. Det er her, du kan synliggøre din virksomheds visuelle identitet og gøre butikken mere personlig.

Hos PVM Reklame producerer vi vinduesdekorationer til alle typer virksomheder: butikker, kontorer, centre, restauranter med mere.

I mange tilfælde vil vinduesdekorationen indebære logo, åbningstider og designelementer udskåret i folie og påsat vinduer eller glaspartier omkring indgangen til din butik eller virksomhed.
Det kan også være designelementer eller produktinformationer, som sættes på vinduet for at understøtte en vinduesudstilling bagved.

Vil du gerne udnytte dine vinduers fulde potentiale, kan vi sætte vinduesdekorationer på, som dækker hele vinduet med en reklame, et stemningsbillede eller lignende.

Det kan også være, at du blot har brug for at afskærme indblik og udsyn, hvis du for eksempel har en klinik. Dette gøres ved, at vi afdækker hele eller dele af dine vinduer med en sløret eller mørk folie.

Permanente og midlertidige vinduesdekorationer

Hos PVM Reklame tilbyder vi både semipermanente og midlertidige løsninger indenfor vinduesdekoration til dine vinduer – altid i høj kvalitet.

Hvis vinduesdekorationen skal sidde på vinduet mere eller mindre permanent, sidder folien selvfølgelig godt fast. På den måde undgår du, at pilfingre kan pille folien af, men det sikrer også, at dine vinduesdekorationer holder i al slags vejr. Vores semipermanente vinduesfolie kan selvfølgelig altid afmonteres, når det er tid til at genopfriske butikkens look eller informationer.

I nogle tilfælde vil du måske få brug for at opsætte midlertidige vinduesdekorationer ved højtider, særlige tilbud eller korte kampagner, hvor der er en udløbsdato – her er det oplagt at anvende midlertidige folier, som du nemt kan tage ned selv efter veloverståede arrangementer eller kampagner.

Uanset hvilken vision du har, så lover vi at finde en løsning, der skaber blikfang for din virksomhed.

Tøv ikke med at kontakte os på telefon 54 85 65 90 eller mail pvm@pvm.dk for et uforpligtende tilbud og layoutforslag – eller for at få et godt råd, så du kan komme videre i din proces.

Hos PVM Reklame tilbyder vi meget mere end det, du finder på vores hjemmeside. Vi skræddersyer størstedelen af vores løsninger, så har du en god idé, vil vi rigtigt gerne høre fra dig

Har du en idé?

Så lad os gøre den til virkelighed.
Kontakt os, så tager vi en snak om mulighederne.